My plans for the summer

Interviewing Caroline Corinth

Jeg faldt lige over dette interview på min gamle blog, som ikke er til at finde længere, idet jeg har skjult den, så det kun er mig, der kan sidde og grine af mine skriblerier! Det er et interview med den danske model Caroline Corinth, og hun er en pige, der i hvert fald stadigvæk fanger min interesse. Det er guldkorn for fans af Corinth – I har måske set hende i dokumentaren “Min smukke datter” på TV2, og kigget lige så ivrigt med som mig?  Enjoy

Pilgrim_14_5_13_HB_43933

Interviewet er fra 2012.

Hvornår og hvordan startede du i modelbranchen?

Jeg blev opdaget, da jeg var 12 år. Jeg blev stoppet en del gange, men min mor sagde nej, da hun syntes, jeg var for ung. Men da jeg så var 12, var jeg oppe i en venindes sommerhus og spillede minigolf, og der kom Jacqueline fra Unique Models (Jacqueline Friis-Mikkelsen) og stoppede mig. På det tidspunkt var jeg ikke så høj endnu og havde bøjle i hele fjæset, men hun stoppede mig så og spurgte, hvordan og hvorledes, og, om det var noget, jeg kunne tænke mig. Det kunne jeg godt på det tidspunkt, men jeg var jo kun 12 år og derfor alt for ung. Jeg begyndte at gå til sådan nogle samtaler hver tredje måned, hvor jeg kom ind og blev målt, for at de kunne se, om jeg var vokset og fik taget polaroid-billeder. Da jeg så blev 14, gik jeg i gang med de første jobs her i Danmark, men det var bare sådan nogle små, men gode jobs. De var ikke for meget, fordi jeg ville heller ikke gå glip af for meget i skolen. Den sommer jeg fyldte 16, tog jeg til New York, hvor dokumentarfilmen, Min smukke datter, fandt sted. Der gik jeg i gang internationalt, og da sommerferien var slut, startede jeg i 1.g, men begyndte jo så at rejse ved siden af. Jeg har ikke været så meget i New York, fordi det ligger så langt væk, og når man skal kombinere med skolen, bliver det for meget med jetlag og sådan noget. Det fungerer slet ikke. Ja, det var egentlig sådan jeg gik i gang.

Hvad ville du have lavet, hvis du ikke var blevet model – har du nogle hobbyer eller lignende?

Jeg kunne godt forestille mig, jeg ville være gået i gang med noget sang eller skuespil. Jeg har gået på Sankt Annæ, en sangskole ude i Valby, og da jeg gik på gymnasiet, gik jeg også på musiklinjen, så jeg er på den måde rimelig kreativ. Jeg kunne godt forestille mig, jeg var gået i den retning, men det jeg laver nu, er jo også enormt kreativt. Det der med at finde et udtryk frem og arbejde intimt sammen med fotografer og sådan noget der.

Føler du, der er noget, du går glip af, f.eks. nu når du dropper ud af gymnasiet og rejser så meget?


Min familie bakker mig ekstremt meget op, så dem har jeg altid lige i ryggen. Selvfølgelig er det svært socialt, fordi man går glip af noget, men nu er jeg så heldig, at jeg har fem rimelige faste veninder, som jeg ved også bakker mig op og er der. Så lige så snart man har en base derhjemme, er det lettere at tage ud, men selvfølgelig er det da svært at læse på Facebook, at de andre holder fest, og man sidder et eller andet sted… Men nu tager min veninde f.eks. med til Paris i morgen og er der den første uge og følger med mig og sådan noget, så det er rigtig dejligt, og de andre piger kommer ned senere, så det er det der med at få opbygget en god base, og så er det lidt lettere, i stedet for at man bliver rodløs. Men nu er Paris jo heller ikke så langt væk, det havde været værre, hvis det var New York eller sådan noget. I første omgang er jeg der i to måneder, og derefter tager jeg hjem igen og evaluerer. Og man kan sige, at når der er et loft, der hedder to måneder, så er det fint. Så tager jeg derned og afprøver det, og jeg tror også, det er noget, jeg vil blive glad for, at jeg har gjort med min mor. Om et år tager jeg ud og rejser med mine veninder, så det er nu, det skal gøres.

Synes du, du bliver behandlet anderledes, fordi du er model?


 Nej, det synes jeg ikke. Jeg bruger enormt meget energi på at være til stede, når jeg er sammen med mine venner, og når jeg var i skole og ikke sidde og snakke med en eller anden. Det tror jeg også mine klassekammerater og venner har været gode til at acceptere, altså, at Caroline også laver det her, men det betyder ikke, at Caroline er en anden. Caroline er jo stadig Caroline, så derfor behandler vi hende også som Caroline. Det er også vigtigt, for man kan godt få lidt for meget af det der. Carolines veninde nikker og tilføjer: ”Men du er også meget grounded. Jeg tror, de fleste, som ville komme ud for det her, ville opføre sig helt anderledes.” 
Men jeg tror igen, at det har noget at møde med, at jeg har den der base. Det, at jeg kan komme hjem og bare vide, at de er der.



Hvordan ville du beskrive din stil?

Jeg går stort set altid i cowboybukser, en t-shirt, et par sneaks og en stor trøje, så min stil er meget enkel, vil jeg sige. Jeg kan godt lide de der helt basic farver som sort, grå, hvid og mørkeblå. På den måde er jeg ikke så eksperimenterende, som mange af mine kollegaer kan være. Til gengæld kan jeg godt lide nogle gange at gøre ekstra meget ud af det, men det er sjældent, det sker. Jeg kan godt lide det der med at have små, men dyre, gode ting. Og en simpel halskæde.


Får man nogensinde noget af det tøj, man har på til shows?

 
Typisk når man går Wackerhaus og Stine Goya, er din løn simpelthen en goodiebag med typisk et stykke tøj fra Wackerhaus eller Stine og et par cremer, prøver eller gavekort til et eller andet, men ellers får man ikke rigtig noget. Jeg ved faktisk ikke, hvor det kommer fra, det der med, at modeller får tøj, for det gør de ikke. Jeg har en rigtig god veninde, Josephine Skriver, og jeg ved fra hende, at når man går internationale modeuger, har man lettere ved at få fat i tøjet.

IMG_2184_1Billede taget på café Europa under interviewet.

Hvad bruger du af makeup og cremer?

  
Jeg går ikke så meget med makeup, fordi min hud ikke kan tage det. Arbejde og sådan noget, det er rigeligt, men jeg er glad for bare at bruge en brun mascara, det har jeg også på nu, og så den creme, der hedder Embryolisse. Det er bare en rigtig god creme uden parabener og alt det der halløj. Man kan købe den i Paris, rigtig dejligt og billigt.

Hvem ser du op til?

Jeg ser op til min mor, fordi hun har rejst med mig og ikke har gået på kompromis med, at jeg skulle skubbes eller teases eller sådan noget. Hun har bare været der. Så hende ser jeg sgu op til, jeg synes, hun er en sej dame. ”Hun er måske også en del af, at du er så meget nede på jorden?” Hun er i hvert fald en del af det, det tror jeg helt sikkert. Det lægger hun i hvert fald rigtig meget vægt på.


Bliver du meget præget af modelbranchens slanke idealer?

Selvfølgelig skal du være tynd. Der er nogle mål, du skal holde og sådan noget, men der er bare nogle piger, der misforstår det og tror, at det er vejen frem, men det er det altså ikke. Man kan også spørge sig selv, hvor meget man vil ofre på det, ikke? Der er nogen piger, der er så tynde, at de aldrig får mulighed for at få børn. Det er det ikke værd, vil jeg sige. Men det handler bare om at spise sundt og få trænet og selvfølgelig at spise en kage engang imellem eller tage en croissant, hvis det er det, man har lyst til. Nu har jeg spist kage tre dage i træk, så nu tager jeg lige tre dage uden. Men det er bare et spørgsmål om at leve sundt og fornuftigt, og det kan alle jo gøre, og det har alle jo godt af. Der er jo også de piger, som bare er tynde af natur, og det er jo altid dem, det går ud over. Det er altid dem, der bliver skudt ned på, og det synes jeg et eller andet sted ikke er fair, for de spiser virkelig meget. Jeg kender rigtig mange af dem, og de har bare højt stofskifte eller sådan noget.


Hvordan så en typisk hverdag ud for dig, da du gik i skole?

 
Altså en typisk hverdag, var jo bare, at så er jeg i skole en dag og så måske efter skole, har jeg lige skullet ud til casting eller et eller andet og så hjem for at lave lektier. Og så måske næste dag, fløj jeg tidligt om morgenen til London og arbejdede hele dagen, skrev stil på vej hjem i flyet, hjem og så i skole. Det var noget i den stil, så det hele tiden blev presset, og jeg blev nødt til at udsætte opgaver og huske en masse ting. Og så bliver man lige ringet op midt i timen for at høre, om man kan tage et job, og så skal man lige ringe hjem, tjekke afleveringsdatoer og kalender og sådan noget, så det var virkelig et spørgsmål om at koordinere. Men nu er jeg lige så stille ved at komme af med den stress, jeg havde over det hele. Jeg har prøvet at skulle skrive rapporter om forsøg, jeg ikke har været med til at lave, det gik ikke godt. Men også bare det at være den nye pige i klassen hver uge. Man skal hele tiden lige gøre lidt ekstra for at være med i samtalen.


Hvor ser du dig selv om ti år?

 
27 år… Jeg håber, jeg er i gang med en uddannelse og begynder at tænke på at få børn, men jeg skal først have børn, når jeg er 30. Jeg kunne godt forestille mig, jeg ville læse sociologi. Jeg er vild med sådan noget med mennesker og samfundet, og hvordan mennesker opfører sig sammen og i forskellige situationer. Det kan jeg rigtig godt lide. Så den vej kunne jeg godt tænke mig at gå, men alt kan jo nå at ændre sig.


Har du nogle råd til andre piger, der drømmer om at blive model?

De skal selvfølgelig være helt klar over, hvor deres egne grænser går, mentalt, og hvad de vil være med til, fordi man flytter sine grænser, og det handler selvfølgelig ikke om, at fotografen siger, at man skal smide tøjet, men det har simpelthen noget at gøre med, at man står altså alene, og man skal performe og levere hver gang. Der er nogle krav, som du skal leve op til, og du skal få det til at fungere. Og det er jo et voksent job, det er det. Og selvfølgelig skal de ikke sulte sig, for man kan sige, at enten er man født med en krop, der er beregnet til at være model, eller også er man ikke. Man kan ikke gå fra at have en normal kropsbygning og så beslutte sig for at tabe 10 kilo, fordi man gerne vil være model. Og så vælg et bureau, hvor du føler dig godt tilpas med de mennesker, du arbejder sammen med, altså din booker og sådan noget, fordi det er et spørgsmål om tillid til dem, da det jo er dem, der sender dig ud. Så det er nok det vigtigste. Og så at være gammel nok, der er masser af tid. Jeg tror, jeg startede for ung. Jeg kunne godt have ventet.


tumblr_mbyd6bMdxG1riku35o1_500

 

1 kommentar

  • Anna Katrine

    Jeg sad også og savlede over hende til dokumentaren! Så fandens fin jo. Det er hyggeligt, at se hendes tankegang fra 2012 og hvordan hun har udviklet sig siden da.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

My plans for the summer