My Swiss Christmas Holiday

Nu er det jul (igen)

Nu viser kalenderen d. 24 december, og det betyder, at det er atter jul igen. Det er nu, hvor duften af grand skal fylde stuen, mens anden og flæskestegen tilberedes og mandelgaven pakkes ind. Vi skal læne os op ad kirkens fire vægge, for at fylde så lidt som overhovedet muligt, mens vi synger salmer om Jesusbarnet og nikker genkendende til vores naboer. Det er mit minde om jul. Men jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvordan vi møder julen på en mindre poleret måde i stedet for at jagte julen?

Jo ældre man bliver, jo sværere bliver det at holde fast i uskylden og barnligheden, som julen er betinget af. For mit vedkommende bliver julestemningen en form for påtagethed – og i klar modstrid elsker jeg den alligevel. Rusen man oplever, når man kigger på det færdigpyntede træ, gaverne med flotte bånd og ikke mindst julebordet, der er blevet fulgt helt ned til punkt og prikke.

Det er ikke særligt længe siden, at jeg læste om d’Angleterres vision om jul – og ikke mindst julepynten. Jeg er vel næppe den eneste, der har mærket et lille sus i maven, når jeg har bøjet nakken tilbage foran det fine hotel for at se dette års juledekoration? Hos d’Angleterre er julen en helt vision, et utopia måske, der også kommer med en vældig høj pris. Men hvorfor lade være – det er jo jul?

Så er spørgsmålet bare: Uden de dyrkede juletraditioner, er julen i virkeligheden et eksempel på eskapisme? En flugt fra virkeligheden?

Jeg tror, at julen har en speciel indvirkning på os. Jeg elsker idéen om jul, der skal bringe folk sammen og bare for én aften gøre alt i fællesskab. Så på den måde godtager jeg julen som noget eskapistisk. Det er en flugt fra virkeligheden og hverdagen til at nyde en aften i selskab af mennesker, vi holder af – uden at skænke en tanke på noget andet. Det bedste er, at vi er ikke helt alene om det. Samme dag, samme tidspunkt er vi mangler flere, der udøver den samme tradition.

Da jeg var mindre, var julen langt mindre utopisk, end den var et utopia; julen var ikke uopnåelig – faktisk kunne alt i hele verden lade sig gøre, bare den éne dag. Men jo ældre man bliver, jo flere spørgsmål rejser sig. For selvom der står den 1 eller 24 december i kalenderen, opstår julestemningen ikke ved en trylleslag. Jeg har svært ved at tro på, at julen kan forekomme helt naturligt. Jeg har i år ikke været specielt optaget af julen (udover Absalons Hemmelighed som jeg husker, fra da jeg var mindre), og derfor er det også kommet bag på mig, hvordan december bare er fløjet afsted. Det er der, jeg tvivler på, hvor det upolerede indenfor jul dukker op. Men hvis du ved det, må du endelige sige til. For juletraditioner er ikke noget at klage over, selvom det stadigvæk undrer mig, hvorfor vi jagter julen i så høj grad. Men tal om en facade, for jeg har højt og helligt lovet min far, at stå på ski med nissehue over hjelmen i dag.

Rigtig god jul!

   

1 kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

My Swiss Christmas Holiday