Look-a-like Raiine denimjacket

Om at skifte gymnasium

Jeg har været en Rysensteener de sidste to år af mit liv – to år, der også ligger sig i kategorien under nogle af de bedste, jeg har haft. Rysensteen var mit gymnasium, og det var dér, jeg hørte til. Selvfølgelig? Hvor ellers?

Da jeg i 2014 endelig stod i forreste række til at vælge min hverdag efter folkeskolen, blev jeg betaget af en linje, der bestod af Kinesisk A. Den internationale klang var bestemt en pull-faktor, og efter længere tids overvejelser viste det sig, at det var dén linje, mit hjerte bankede mest for. Det har så senere vist sig, at det skulle gå den anden vej igen. Kinesiskfaget har ikke vakt min interesse på tilstrækkeligt mange punkter til, at det er noget, jeg har haft lyst til at fortsætte med. Men kunne jeg virkelig bare forlade Rysensteen og min klasse?

Jeg gik længe uden at nævne det for nogen, og jeg ønskede bare, at jeg ville genfinde lysten til kinesisk. Jo længere tid der gik, jo mere begyndte jeg dog at tænke, at jeg bare spildte min tid på noget, som jeg inderst inde ikke havde interesse i. Det virkede også bare helt uvirkeligt at skifte klasse – og bare at samle tankerne om et muligt gymnasieskift virkede overvældende. Jeg kunne dog ikke slippe af med tanken, og snart var jeg et stort spørgsmålstegn.

Jeg har jo heller aldrig set mig som typen, der ville ‘droppe ud’ – det betragtes jo som et synonym til doven, dum og uegnet til gymnasiet, selvom det er et begreb af mange betydninger. Heldigvis fandt jeg en løsning, som jeg kunne være med til.

I juni satte jeg for sidste gang mine ben på Rysensteen som elev, idet jeg havde besluttet mig for at færdiggøre året der. For at sige ordentlig farvel til skolen, mine lærere og mine medstuderende. Og for at få en afslutning på to gode år.

For at fortsætte i 3g skal jeg dog have afsluttet et 2. sprog, så nu er jeg tilbage i klasselokalet i tysk timerne og i 2.g. Det gør mig heldigvis ikke så meget, da gymnasietiden alligevel flyver afsted, og jeg i bund og grund holder af at være der. Jeg er rykket lidt længere nord på, på Gammel Hellerup, hvor min tvillingebror også går, og der har jeg fået muligheden for at lære en masse nye mennesker, og et nyt sted, at kende.

Det sværeste har ligget i beslutningen i at træffe et valg; at fortsætte eller trække i bremsen? Jeg er glad for at have truffet et valg, så jeg ikke længere går og vender og drejer idéer, som man nemt kan blive rundtosset af.

Det er skræmmende at sætte ben et helt nyt sted, hvor man kun kender få og hvor der er a-, b- og hovedbygning –  og hvor helt andre normer er repræsenteret. Heldigvis er jeg glad.

//

I’ve been a student at Rysensteen high school the last two years of my life – two years, which I’m going to remember as two of the best years, I have had so far. Rysensteen was my school, and it was where I belonged. Of course? Where else? 

When I was in the front of the queue in 2014 to choose a new school for the next three years of my life, I noticed a class with chinese as my major. I liked the international sound of it, and after putting some thoughts into my choice, chinese was what my heart desired. But as it turned out, it wasn’t what I wanted. Learning chinese haven’t maintained my interest, as something I would like to continue with, but could I just leave Rysensteen and my classmates? 

I had a possible change of school in the back of my mind for a long time, but I never dared to said it out loud. I just wanted to rediscover my wish for the chinese language. The longer I waited, the more frustrated I got, since I was in the middle of something, I didn’t really cared about. It felt like a waste of time. It just seemed completely unreal to switch class – and a possible school change just overwhelming. However, I couldn’t let go of the thought, and I was soon to be one big question mark. 

I’ve never seen myself as the type to ‘drop out’ of school – the act is considered as a synonym to lazy, stupid and an unfit match for school, even though it is a term of several meanings. Luckily, I found a solution, I could see myself in.

I left the place in June, since I decided to complete my second year of school. I did it to say a proper goodbye to the school, my teachers and my classmates. And to get some closure for two good years. 

It is necessary to complete a second language to continue with the third and last year of school, and that’s the reason behind I’m back in German class and still in my second year. That doesn’t bother me though, since time flies, and I like being in school. I have moved to a school a little bit more to the north, the school my twin brother also is attending, and I have been giving the chance to get to know a lot of new people and an entire new place. 

The most difficult part has been to make the decision; to stay or to stop? I’m relieved that I’ve finally made my choice, so I don’t have to carry it in the back of my mind any longer. 

It’s absolutely terrifying to enter a new place, where you only know a few, where there is a-, b- and the main building – and where lots of other standards are represented. Luckily, I’m glad here.  

   

4 kommentarer

  • Caroline

    <3 <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Barbora

    hello Emma! I’m really curious about your studies and your choice of school, but unfortunately I’m not able to understand this article (even with google translator, I’m a mess). would you mind to translate it to english shortly? thank you and wish you all the best!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Emma Emilie

      I’m so sorry, of course I will! I just did a translation of it, so I hope it is a little bit better than Google Translate’s… Thank you very much, and you too!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Look-a-like Raiine denimjacket