Hej derude – jeg ville lige checke ind og vise et nyt sæt frem, der er skabt i et samarbejde mellem H&M og den tyske kunstner Ace Tee. Noget af kollektionen er stadig til at klikke hjem fra nettet, jeg er særligt vild med denne hoodie, men sættet her kan man måske være heldig at opsnuse i butikkerne. Jeg købte selv mit hjem fra Berlin, og jeg mener hele sættet kostede mig under 500 kr. Generelt er jeg stor fan af H&M’s samarbejder, store såvel som små, der ofte byder på god kvalitet og personligt design!
Jeg har altid tænkt, at jeg tilhørte gruppen, der, trods bopæl i en cykelhovedstad, ikke mente, at den tohjulede genstand var noget for lige dem. Ligeledes har jeg altid været et solidt medlem af gruppen, der knyttede kommentarer til cyklens transportevne som “bussen er det eneste rigtige”, “jeg kan ikke finde ud af at cykle” og “jeg sværger til mit Ungdomskort”. Det har i tidens løb dog kun voldt mig problemer, og for 3-4 måneder siden overgav jeg mig endeligt til cyklen – hvilket, selvfølgelig, kun blev starten på et kærlighedsforhold mellem en fandens fin cykel og undertegnet.
Egentlig startede min nyfundne interesse for jernhesten som forberedelse, idet jeg ville forsøge at afvænne min offentlig transport-mentalitet, før jeg startede på mit sabbatår. Dog viste cyklen mange nye sider, bl.a. det ufattelige rare aspekt, hvor jeg ikke længere behøver at stå og vente på bussen, eller være afhængig af bussens små forsinkelser (der ofte resulterede i en spurt til det givne moduls klasseværelse). Dog rejser Ungdomskortets farvel og tak også mange spørgsmål for mit vedkommende – for hvad skulle der ske med min daglige tur og retur i 1A? Og hvordan skulle jeg nogensinde nå 100% fluent på Duolingo? Spekulationerne var mange.
MEN den tohjulede sejrede – blandt andet i form af en ‘Tokyo Bike Bisou’, som jeg fik erhvervet mig i september måned. Det er en sindssygt fin, lille racercykel, som jeg glædeligt anbefaler alle. I kan nu godt regne med at finde mig cyklende rundt i Københavns gader som et nyt menneske (selvom jeg stadig er temmelig elendig til at cykle), bl.a. iført outfits som ovenstående. Jakken er fra Envii (og en ny favorit i klædeskabet), hoodie fra Vero Moda, bukser fra Neo Noir & bæltetaske fra Alpha Industries. De er taget tidligere i dag, hvor jeg søgte dette pæne computer sleeve.
18-årig Københavner og gymnasieelev med rødder på Østerbro – en bydel med et trækplaster for familier med hang til grønne parker, barnevogne og løbeture. Mit trækplaster befinder sig dog et helt andet sted, hvor jeg kan udfolde min glæde ved at skrive, min samfundsinteresse og mode, der også driver 206 fashionbones. Jeg drømmer om en fremtid i selskab af journalistikken i en multikulturel by som London, som min blog også vidner om. Om det skal være i modens, samfundets eller i portrætfagets tegn, har jeg endnu ikke fået afklaret. Måske en blanding?
Min blog er båret af min måde at betragte mennesker og trends på, fordybelsen af selvsamme og idéer til hvordan min verden skal se ud. På 206 fashionbones er tonen imødekommende, frisk og glad, idet jeg har muligheden for at dele ud af mine tanker og min personlighed, der siger, at man ikke skal tage sig selv for alvorligt og byde alle velkomne med et smil på læben. Jeg håber I vil være med!
