Friday's snapshots

Hvor god er du til at sige nej?

Sponsoreret af Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden

frisure

“Skal vi gå ud og ryge?” “Har du en smøg?” “Smøg?”

Disse tre er gentagelser, jeg dagligt hører på mit gymnasium, hvor det ofte kniber for elever at modstå fristelsen ved en cigaret. Og jeg kan egentlig godt se det. På gymnasiet bliver en smøg nemlig fremsat som en billet til et nyt socialt fællesskab, hvor et hjørne af gymnasiets liv finder sted ved at pulse cigaretter i frikvartererne og til festerne. På gode dag er cigaretten hyggelig og et forbindingsled, på dårlige dage er cigaretten effektiv til at puste lidt liv i humøret inden fjerde modul. Men er det i virkeligheden så svært at sige nej?

Vi får ofte smidt i hovedet, at vi er en flok af dovne, ubekymrede og mobil-sociale unge. Men hvis der er noget, jeg synes vores generation er gode til, så er det at betragte verden omkring os og sige nej. Nej som en reaktion på alt det, der sker omkring os, og som vi ikke altid føler, at vi har indflydelse på. Vi er nemlig rigtig gode til at sige nej til rødt kød, nej til ressourcespild og nej til benzindrevet biler, der udgør en trussel mod vores planet. Hvorfor skulle vi ikke også kunne blive gode til at sige nej til cigaretter, der forpester både miljøet og os selv?

Rygevaner udvikler sig allermest, når man er i 15-17 års alderen, hvor flere ender med at etablere rygevaner. Så den der replik, jeg i hvert fald selv har hørt fra mange af mine venner: “Jeg ryger bare mens jeg er ung og stopper når jeg er færdig med udannelse”, holder altså ikke rigtigt. Vaner følger dig gennem livet, og derfor er det ekstra vigtigt at sige nej, når socialrygning bliver et spørgsmål. Rygning har for mig egentlig aldrig været et spørgsmål, eftersom jeg altid har haft “hvis jeg ikke tager den første, tager jeg heller ikke den næste” mentalitet, når det kommer til rygning. Pengene, røglugten og gule tænder har heller aldrig rigtigt tiltalt mig – samt det sundhedsmæssige aspekt, hvilket afspejles i nogle af mine bedsteforældre, der har tydelige konsekvenser efter rygning.

Derfor synes jeg, at Røgfri fremtid er et helt genialt intiativ, som jeg tror på, vil kunne skabe markante forandringer, hvis blot vi er ligeså gode til at sige nej til rygning, som vi er til så meget andet – og opfordre vores nærmeste til også at sige nej. Jeg ved ikke hvor meget effekt, det egentlig havde, men jeg kan da godt huske, at jeg i 9. klasse og i løbet af min gymnasietid har knækket mine venners cigaretter for at få dem til at forstå, at de skal holde sig fra smøgerne. Det resulterede hovedsageligt i pænt sure blikke, men for en røgfri fremtid er der brug for, at vi hjælper hinanden med at sige nej til cigaretterne. Det kan blandt andet gøres ved hjælp af kampagnevideoen til Røgfri fremtid, som let kan likes og deles på Facebook ved at klikke her!

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Friday's snapshots