Bloggen har haft sommerferie

15c7d649d263f938eedbef1e81a71b79

fashionbones.dk har været på sommerferie.

Dels fordi, at jeg har haft meget mellem ørerne med over fem uger i udlandet – og tildels fordi, at jeg ikke har følt inspiration til at fortsætte bloggen på det spor, som den har kørt på hidtil. Jeg har i hvert fald søgt inspiration til nye vinkler, som jeg ville kunne dele med jer på bloggen – og dermed udnytte den her platform, jeg længe har haft det sjovt med og været interesseret i at holde igang.

Jeg er stadigvæk interesseret i tendenser, i kultur og i mode – men jeg er også interesseret i litteratur, træning og i at skrive, som jeg ikke føler bloggen bærer helt tilstrækkeligt præg af. Det jeg egentlig gerne vil sige med det her indlæg er, at bloggen løbende vil blive ramt af andre slags tematikker, som jeg håber I vil tage godt imod. Og de vil placere sig side om side med de indlæg, fashionbones.dk nu behandler, og som fortsat vil være til at læse flere af på bloggen.

Jeg håber I vil følge med – og I alle har haft en dejlig ferie ♥

Søndagstoner

Her er et lille skud af søndagstoner, som min søndag går med at lytte til. Jeg har kastet mig ud i de populære kvastøreringe, der er langvarig proces, og godt musik er dermed en nødvendighed.

Here is a few tunes on a quiet sunday. I decided to do a DIY-project on the popular ‘Oscar de la Renta’  look a like earrings, however it is a terrible long proces, and good tunes are therefore a must today. 

Forpremier: ‘Underverden’

13690805_297097240638042_2591098234488218839_n

I spillefilmen ‘Underverden’ lukker instruktøren bag, Fenar Ahmad, seeren ind i et rum, som mindretallet af os har stiftet bekendtskab med. Alligevel behandler filmen et universelt tema, nemlig sorg, og hvordan vi hver især reagerer, når vi bliver konfronteret med den.

I ‘Underverden’ møder vi hovedpersonen Zaid, som pludselig står til ansigt med sorg, idet hans lillebror bliver banket til døde. Det udvikler sig til en skillevej for ham, eftersom han ikke kan slippe tanken om at finde gerningsmændene, der bærer ansvaret for hans 20-årige brors død. Zaid nyder ellers stor succes i sit liv, idet han er velintegreret i samfundet med arbejde som speciallæge, og, som han selv påpeger, med: “Villa, vovse og volvo”. 

Som seer har vi funktion som en flue på væggen, og de forskellige filmvinkler bidrager til, at vi føler, vi hele tiden kigger med over skulderen. Udviklingen af hovedpersonen bliver også afbildet i ultranære vinkler, hvor vi mærker den identitetskrise, sorgen har medført. Noget, der specielt fascinerede mig ved ‘Underverden’, er hvordan den formåede at røre hele følelsesregistreret hos mig og de andre biografgængere. Det ene øjeblik sidder man og krymper sig i sædet, og i et andet mislykkes man at undertrykke et grin. Endvidere fangede jeg også min egen krop i at skælve, som var den påvirket af kuldegys. Det næste sekund sankt hjertet i livet på mig.

‘Underverden’ er også den type film, som bliver siddende i kroppen på en, længe efter rulleteksterne er forsvundet fra skærmen. Det skyldes blandt andet, at vi i hoveddelen af filmens 114 minutter, betragter Zaid save den gren over, som han ellers skulle bruge til at leve sit eget liv, som han ønskede at leve det. Og det er frustrerende. Men jeg kan kun anbefale, at man ser det med sine egne øjne.

‘Underverden’ har premier den 19. januar, og I kan se traileren her!

Forbrugerens udsalgsguide

tumblr_ob06xzze0a1srrd3ao1_500

Når udsalgsfeberen rammer os, er det svært at finde hoved og hale i de mange goder — goder, som ved ét trylleslag bliver betydeligt reduceret. Når butikkerne slår dørene op med procenter, der bliver solidt proklameret i vinduerne, slår hjernen på autopilot. Og når vi farer lettere forvirret rundt i butikken med det simple mål at finde camelfrakken i str. 38, bliver det måske ikke årets mest velovervejede køb. Men hvordan finder vi mening i den totale uoverskuelighed, der indtræffer år efter år i form af januarudsalg?

Der er højt til loftet i udsalgsfeberens rige. Tilbud optræder i form af 2 stk. for éns pris, hvilket kan problematisere et nej. Men har man virkelig brug for to par fishnet Wolford strømpebukser, trods deres dominans i modebilledet lige nu? Det kan være en udfordring at skelne skidt fra kanel, når øjeblikket finder sted.

Noget jeg forsøger under udsalg, det er at sætte fokus på de specifikke items, jeg ofte tilegner mig komplimenter for. Vi kender alle godt til dén jakke, hvis snit klæder en pisse godt. Ligeledes kender vi også alle godt til dén trøje, hvis farve komplimenterer ens hudtone helt rigtigt. Men hele udsalgssituationen tager ofte en drejning, så vi glemmer helt, hvad vores skabe derhjemme rummer, og hvad vi egentlig burde gennemrode butikkerne efter.

tumblr_nrdpfglsso1qzj70eo1_500

Når man først har dannet sig et overblik over, hvad skabet derhjemme råder over, som gang på gang er en klassiker, er det faktisk slet ikke så svært med udsalg. Når du først har mestret at spotte dine personlige klassiker, skal du blot overføre det til andre goder. Hvad med den farve der fungerer rigtig godt for dig — findes der en tilsvarende farve til læberne? Eller omfatter dit skab en printet tee, hvor der findes et lignende print på en jakke? Man finder hurtigt frem til, at der er et utal af muligheder for at slippe helskindet igennem udsalgsfeberen; selv når man står med fugtige hårrødder i Magasin, imens man betragter Wolfordstrømper.

Rigtig god udsalgsshopping, og rigtig god nytår i morgen.

2016 har været en fornøjelse,  nu når I har læst med. Xx

My 18th birthday

birthday birthday2 15181452_572795902927699_2086330123843037203_n

En anelse rodet billedeindlæg fra en ellers fantastisk god aften. I lørdags havde jeg samlet mine favoritpersoner til sushi og drinks, da jeg lige skulle få sat det sidste punktum ved de 18 år! Jeg havde et kæmpe smil på hele aftenen, der ikke bød på andet end godt selskab og lækker mad.

Nu behøver jeg heldigvis ikke at sammenfatte flere tanker angående fødselsdag, da det er altså er mye stress. Nu skal den sidste uge af november bare overstås, så december kan indtræffe og sprede lidt julestemning!

5 måder at skyde efterårshumøret igang

Nu er det efterår, kære venner, og det er en årstid, jeg udmærker mig ganske godt i. Før jeg pudser min glorie, vil jeg dog gerne lige pointere, at jeg selv har haft mine bekymringer rettet mod de kommende måneder, der ved første øjenkast blot består af mørke, kolde og korte dage. Jeg har været pænt fortvivlet over sommerens afslutning, der som ved ét enkelt slag blev gemt væk til næste år, og hvilken påvirkning faldet i temperatur og lys skulle have på snooze-knappen, som er noget fanden har skabt. Det er almindeligt kendt til at gå galt. Af denne grund vil jeg nu remse en række punkter op, der får én til at se med andre øjne på sommerens afsked og efterårets begyndende!

1. Jeg kan med sikkerhed sige, at vi har lagt sommeren så langt bag os, at det er SLUT med at skulle slæbe os selv udendørs på en fortovscafé for at drikke en “nok sommerens sidste #aperol”. Det er lidt pres, ikke? Nu kan man med den gode samvittighed intakt pleje venskabet til sin seng, fremfor at skulle snapchatte, instagramme eller instagram-snapchatte fra Illum rooftop, hvis det nu skulle være den sidste Aperol.

2. Opfinde så mange gøremål udenfor som overhovedet muligt – det holder nemlig vinterdepressionen på afstand.

3. Shoppe butikkerne tyndt efter bløde sager, og det kan strække sig fra alt som sweatre & lange uldsokker til en Karmameju sparkedragt, der skal holde os varme den næste tid. I skrivende stund sidder jeg da i min heldragt.

4. Tørre støvet af kassen med vinterklunset og føle, at du allerede har opdateret din garderobe rigeligt ved at genfinde gamle øjesten!

5. Huske at forkæle dig selv med lækker te eller varm chokolade, efter du har brugt en weekendsformiddag i skoven eller taget et fitness hold. Helst i blødt tøj og under dynen.

 

834a5f8a657fbf8c0a42ad03bf3bcba4

Om at skifte gymnasium

Jeg har været en Rysensteener de sidste to år af mit liv – to år, der også ligger sig i kategorien under nogle af de bedste, jeg har haft. Rysensteen var mit gymnasium, og det var dér, jeg hørte til. Selvfølgelig? Hvor ellers?

Da jeg i 2014 endelig stod i forreste række til at vælge min hverdag efter folkeskolen, blev jeg betaget af en linje, der bestod af Kinesisk A. Den internationale klang var bestemt en pull-faktor, og efter længere tids overvejelser viste det sig, at det var dén linje, mit hjerte bankede mest for. Det har så senere vist sig, at det skulle gå den anden vej igen. Kinesiskfaget har ikke vakt min interesse på tilstrækkeligt mange punkter til, at det er noget, jeg har haft lyst til at fortsætte med. Men kunne jeg virkelig bare forlade Rysensteen og min klasse?

Jeg gik længe uden at nævne det for nogen, og jeg ønskede bare, at jeg ville genfinde lysten til kinesisk. Jo længere tid der gik, jo mere begyndte jeg dog at tænke, at jeg bare spildte min tid på noget, som jeg inderst inde ikke havde interesse i. Det virkede også bare helt uvirkeligt at skifte klasse – og bare at samle tankerne om et muligt gymnasieskift virkede overvældende. Jeg kunne dog ikke slippe af med tanken, og snart var jeg et stort spørgsmålstegn.

Jeg har jo heller aldrig set mig som typen, der ville ‘droppe ud’ – det betragtes jo som et synonym til doven, dum og uegnet til gymnasiet, selvom det er et begreb af mange betydninger. Heldigvis fandt jeg en løsning, som jeg kunne være med til.

I juni satte jeg for sidste gang mine ben på Rysensteen som elev, idet jeg havde besluttet mig for at færdiggøre året der. For at sige ordentlig farvel til skolen, mine lærere og mine medstuderende. Og for at få en afslutning på to gode år.

For at fortsætte i 3g skal jeg dog have afsluttet et 2. sprog, så nu er jeg tilbage i klasselokalet i tysk timerne og i 2.g. Det gør mig heldigvis ikke så meget, da gymnasietiden alligevel flyver afsted, og jeg i bund og grund holder af at være der. Jeg er rykket lidt længere nord på, på Gammel Hellerup, hvor min tvillingebror også går, og der har jeg fået muligheden for at lære en masse nye mennesker, og et nyt sted, at kende.

Det sværeste har ligget i beslutningen i at træffe et valg; at fortsætte eller trække i bremsen? Jeg er glad for at have truffet et valg, så jeg ikke længere går og vender og drejer idéer, som man nemt kan blive rundtosset af.

Det er skræmmende at sætte ben et helt nyt sted, hvor man kun kender få og hvor der er a-, b- og hovedbygning –  og hvor helt andre normer er repræsenteret. Heldigvis er jeg glad.

//

I’ve been a student at Rysensteen high school the last two years of my life – two years, which I’m going to remember as two of the best years, I have had so far. Rysensteen was my school, and it was where I belonged. Of course? Where else? 

When I was in the front of the queue in 2014 to choose a new school for the next three years of my life, I noticed a class with chinese as my major. I liked the international sound of it, and after putting some thoughts into my choice, chinese was what my heart desired. But as it turned out, it wasn’t what I wanted. Learning chinese haven’t maintained my interest, as something I would like to continue with, but could I just leave Rysensteen and my classmates? 

I had a possible change of school in the back of my mind for a long time, but I never dared to said it out loud. I just wanted to rediscover my wish for the chinese language. The longer I waited, the more frustrated I got, since I was in the middle of something, I didn’t really cared about. It felt like a waste of time. It just seemed completely unreal to switch class – and a possible school change just overwhelming. However, I couldn’t let go of the thought, and I was soon to be one big question mark. 

I’ve never seen myself as the type to ‘drop out’ of school – the act is considered as a synonym to lazy, stupid and an unfit match for school, even though it is a term of several meanings. Luckily, I found a solution, I could see myself in.

I left the place in June, since I decided to complete my second year of school. I did it to say a proper goodbye to the school, my teachers and my classmates. And to get some closure for two good years. 

It is necessary to complete a second language to continue with the third and last year of school, and that’s the reason behind I’m back in German class and still in my second year. That doesn’t bother me though, since time flies, and I like being in school. I have moved to a school a little bit more to the north, the school my twin brother also is attending, and I have been giving the chance to get to know a lot of new people and an entire new place. 

The most difficult part has been to make the decision; to stay or to stop? I’m relieved that I’ve finally made my choice, so I don’t have to carry it in the back of my mind any longer. 

It’s absolutely terrifying to enter a new place, where you only know a few, where there is a-, b- and the main building – and where lots of other standards are represented. Luckily, I’m glad here.  

Whatever the weather

Når mine tanker ledes hen på juli-vejret i Danmark i 2016, vender min mundvige desværre nedad. Der er ikke meget sommervejr at komme efter, hvilket bare får himmelen til at syne endnu mørkere, og dråberne på ruden en tand ekstra deprimerende. Hele Danmark skutter sig under regnvejret, og jeg nyder ikke at rende rundt med paraply i tasken, og at skæve op til de sorte skyer 24/7. Derfor har jeg smækket en lille liste sammen med ting, jeg gerne vil gøre, nu hvor vi konstant er i fare for regn.

160125-news-matthew-perry

Starte forfra på Friends Start over on Friends

Mit absolut yndlingshold: Joey, Chandler, Ross, Monica, Rachel og Phoebe. Friends var den første serie, jeg blev fanget af – og forresten har været lige siden. De er nogle charmerende tosser, som på de 20 min hvert afsnit løber på, formår at løfte humøret. Smut under dynen eller læg dig mageligt på sofaen, og se Rachel skubbe dørene op i Central Perk – gennemblødt af regn iført et sandt bryllupsmonster.

11374494_1070173266345417_950274298_n

Drikke te og spille Sims Drink lots of tea and play The Sims

Da jeg vendte snuden hjemad fra Roskilde i starten af juli, fik jeg den idé, at jeg selvfølgelig skulle hjem og spille Sims. Den tanke holdt jeg desværre stædigt fast i, og da jeg gjorde derefter mig selv en lille smule lykkeligere ved at købe Sims 4. Så da alle indhentede søvn, sad jeg og googlede snydekoder og designede simmere…. Te er også altid en god idé.

df-00285_r_rgb

Slå et smut forbi en biograf og se Blake Lively i The Shallows Pay a visit to a cinema and watch Blake Lively in The Shallows

Seksogfirs minutter får vi lov til at nyde synet af Lively, der er ene om skærmen i den nye film The Shallows. Den er først i biograferne midt i august, men jeg har ikke svært ved at tro, at det her vejr nok skal vare ved. Jeg er selv begyndt at glæde mig til at se den, og så håber jeg lidt, at det kan være på en grå regnvejrsdag med masser af popcorn.

maxresdefault

SE PITCH PERFECT WATCH PITCH PERFECT

Jeg er obsessed med Pitch Perfect. Kender I det, hvor man har gået en stor bue udenom noget et langt stykke tid, men til sidst overgiver sig? Det har jeg en smule ubevidst gjort med Pitch Perfect, og det er med en bitter smag i munden, jeg indrømmer det. De skal bare ses, og helst under et tæppe med en kop te!

Invitér venner hen, og gør klar med pudder og popcorn Invite over some friends and make your room comfortable with pillows and popcorn

Jeg skæver altid med et snert af dårlig samvittighed til “Min liste” på Netflix, hvor jeg har et utal af film i kø. I regnvejret kunne jeg godt tænke mig at hanke lidt op i mig selv, og sætte mig til at se nogle af dem.

Trods regnvejret og spil Pokemon Go

Hvis man blot følger perifert med hos gamerne, vil man vide, at Pokemon Go har hypnotiseret et hav af mennesker til at rende rundt på gader og stræder og lede efter pokemoner. Min tvillingebror veg ikke fra emnet i mange minutter på Mallorca, og min tantes søster har endda postet en detaljeret guide om, hvordan man downloader Pokemon Go fra App Store på hendes facebook.

Gl-Strand

Mario Testino udstillingen på Gammel Strand The Mario Testino exhibition in Copenhagen

Sæt dig til at læse en bog Read a piece of literature

Det er ikke længere nødvendigt at slæbe en bog med i kufferten på ferien for at lægge den på dit cool strandtæppe, og knipse nogle billeder af den til insta – også kendt som “se, jeg læser”. Du kan aflægge visit hos biblioteket eller finde bøger frem derhjemme, som sikkert alligevel står og pynter. Jeg har lige købt To Kill a Mockingbird, som jeg er meget spændt på at læse!

Lyt til nye numre og sammensæt nye lister Shuffle through the latest singles and create new music lists on Spotify

Læs blogge! Read blogs!

En grønskollings fortælling om pavilloner, mad og samhørighed på Roskilde Festival

Vores pavilion er knækket. Det har den været op til flere gange, men gaffa har været en trofast partner, og har altid reddet os på målstregen. Denne gang kaster vi dog pavilion nr 1 hen i hjørnet (og med hjørnet mener jeg teltet, vi tabte stavene til under jagten på den gode plads), og vi ser lettere opgivende ud i ansigtet. Vi trasker dog hen til Spejdersport i campingområdet, og får slæbt en ny med hjem for en sum af 200 kr. Nu skal den jo bare sættes op, og med en splinterny rulle gaffa er vi klar igen – vi lover dog guld og grønne skove (bajer) til drengecampen til højre, hvis de ikke liiiige kunne give en hånd med. Pavilion 2 står derimod nogenlunde stabilt, indtil blæsten tager fat i nattens løb, og vi vågner op til en ny knækket pavilion. En evig kamp mellem Camp Lalandia og pavilioner.

Det regner desværre også i stride strømme, og da vi får halet pavillonen væk fra vores lille camp kaos, mærkes dråberne. Mens vi kigger rundt på vores nabo camps, hvor alt spiller og pavilloner stadigvæk står skarpt, spotter vi en lille fejl i billedet. Campen til venstres pavilion har det ikke skidefedt længere, men siden kun halvdelen er i udu og dens campister er udenfor rækkevidde, flytter vi lige pavillonen et par meter. Et par timer senere vender de en smule forvirrede tilbage, og da de gør krav på deres pavilion, bliver de derimod inviteret til at spise boller og karry i Camp Lalandia, som en af pigernes forældre havde med (af hjertet, tak). De tager også deres højtaler med, siden vores er gået i stykker.

Sådan beskriver man min Roskilde Festivals oplevelse gennem pavillonernes fald. Den var rodet og kaotisk, men den indeholdte også pisse mange hyggelige stunder og sjove aftener.

Da jeg havde placeret mig foran Nørrebros bodega ved Nørreport på min lurvede sovepose, og ventede på mit lift, havde jeg en forestilling om Roskilde Festival, som slet ikke stemte overens med, hvad jeg gik ind til. Man kan i hvert fald sige, at selvom jeg fik 26 skarpe råd fra festivalgængere, kan man ikke forberede sig nok til, eller tænke sig nok til, Roskilde oplevelsen. Mit hjerte var i hvert fald næsten ved at gå i stykker i brystkassen, da jeg hørte en høj, monoton stemme tælle ned i kø-arealet. Adrenalinen pumpede i alles kroppe, og vi stod anspændte med sved på panden – for at få lige præcis dén plads. Vi var en pigecamp, der egentlig ikke havde styr på så meget, men det endte med at min bofælle Mathilde og jeg fik lagt presenning over et område (uden at vide hvor vi overhovedet var henne), og vi fik lagt os ned på alle fire, indtil de andre kom os til undsætning. Det er helt sikkert en mission, der kan få nonner til at bande.RoskildeFestival

Men Roskilde bød på flere overraskelser; blandt andet kom det helt bag på mig, hvor lidt man spiser. Vi havde morgenmadsmøde hver morgen (jeg vågnede senest kl. 9 hver dag, fordi en af vores nærliggende camps havde ultimativt den værste musiksmag. Den. Værste.), hvor vi delte ud af knækbrød, peanutbutter og pesto i ledtog af øl, cider eller Capri Sonne. Så var det ellers øller og andet i den dur, indtil en 23-tiden, hvor man bevægede sig hen til madboderne. I musikdagene stod det dog en anelse mere normalt til, idet det var rart at få en smule mad (Thai Lanna og Meyers falafel var storfavoritter) inden koncerterne.

Jeg havde været så heldig at få et arbejde hos Rest & Eat, som er en sindssygt velsmagende restaurant i Backstage Village, og jeg spiste mig derfor også mæt i kokkenes lækkerier. Teamet hos Rest & Eat er enormt søde, og der var god stemning på vagterne – og efter vagterne. Jeg var tjener, og fuldstændig nybegynder i faget, men jeg lærte hurtigt at et smil, og at knytte en “det er jo festival” kommentar til, var en helt acceptabel undskyldning.

Noget man heller ikke kan læse sig til, er “The Orange Feeling”, som ellers er et begreb folk smider omkring sig med. Det betegner følelsen af samhørighed, frihed og fællesskab. “The Orange Feeling” er, når nabocamps hjælper hinanden (eller når man inviterer på boller og karry).“The Orange Feeling” er, når man er ene om at bære to rammer øl fra L til P, og flere kommer hen for at give en hånd med. “The Orange Feeling” er, når man står i pitten til en koncert, og alle hjælper med at sende vand videre, så ingen dehydrerer. Men“The Orange Feeling” er ogsånår man ikke kan mærke forskel på Roskilde-veteraner, og dem der er kommet og leger med for allerførste gang.

Nu er jeg kommet helskindet ud på den anden side, og jeg tør godt indrømme, at jeg synes det var syv lidt hårde dage. Men skal jeg tilbage igen næste år, tænker du?

Det skal jeg da i hvert fald.

//

I did a post on my experience with my very first festival – for translation click here.

Older posts